I det herrens år 2023 var alt fred og fromme i det danske land – logens medlemmer så mod lysere tider og færre bøder efter endnu en vellykket forsamling i generalens ånd. Forventningens glæde til det årlige heldagsarrangement var som altid solid blandt medlemmerne, og der var da også hintet til radikalt anderledes udfoldelser fra arrangørernes side, set i lyset af de tidligere års successfulde events.

Datoen kom hvor der atter var bud efter de ædle medlemmer – I den smukke forsendelse blev der bragt beskeden om at medlemmerne vil begive sig på en rejse der ikke blot ville blotte selvet, men en rejse der ville udforske logens oprindelse og værdier. En sand sjælevandring i bedste Don Draper stil.

Med anbefaling om oppakning af hørbuks, håndklæde og lange rør bedrev herrerne sig mod ‘reservatet’ – hvor rosévinen flyder og heste er noget man har på brystet og i baghaven. Med udsigt ud over den smukke strandpromenade, som kun Hr. Arne Jacobsen kunne have drømt om, samlede medlemmerne sig til en omgang friskbagte boller og en tår kaffe. Ufatteligt nok var alle medlemmer ankommet til tiden og derved ingen bøder til at finansiere eskapader eller fodboldstøvler. Trods uvidenheden om hvad der ville ske, så var der en anden ro at finde blandt logens medlemmer, som havde de allerede taget det første skridt på rejsen mod åbenbaring. Denne ro blev dog hurtigt spoleret da de begav sig ud mod dagens første lokation, hvor de passerede Mattssons Rideklub og blev noget blege i skærmen ved tanken om at skulle kravle op på 800kg ustyrlig halmraket – en tanke der senere skulle vise sig at manifesterer sig for øjnene af medlemmerne. Dog var afprøvning af equestrian sports ikke på dagens program.

Efter at have trasket et par minutter var de endelig kommet frem til de røde porte til kongens gamle jagtmarker – her blev de mødt af en spirituel engel i menneskelig form, hvis formål var at agere guide til yoga’ens forunderlige verden. Med skovbund under fødderne og trætoppe over hovedet påbegyndtes rejsen mod fysisk og psykisk smidighed. Fokus var på vejrtrækningen hele vejen igennem de to timers udfoldelse og der blev gjort store opdagelser i hvor stive planker man kan få af at sidde som en reje på kontoret. I logens ånd skulle der også prøves lidt grænser af, så medlemmerne forsøgte at få hovedet ned i mulden og fødderne op i trætoppene under kyndig vejledning af vores ‘Warrior Princess’ og den lige så skarpe Hr. Hansen. Alle medlemmer viste en nysgerrighed og gåpåmod som var yderst beundringsværdigt.

Efter at have lyttet til solsortens smukke sang, vindens blæsen i træerne, og ellers fået aktiveret et par muskler man ikke vidste man havde, bedrog medlemmerne sig atter mod bølgernes skvulp. Her fik de modige muligheden for at prøve kræfter med moder natur og hendes ubarmhjertige kolde sjæl. Fornyet med spirituel energi og godt var et godt gammeldags koldtvands-sjok nødsaget til at få dem tilbage til jorden. Efter at have påmonteret privilegie-futter, hørbuks og pastelsweater bag en gammel karport (skiftekabinerne var kun til det højere folk) var drengene klar til at indtage Fritz og Poul’s sandkasse, nemlig Klampenborg Galopbane for “when in rome..”.

Med ankomst til den betagende sportsarena gik der ikke længe før den første dråbe fadbamse ramte læberne og dankortet blev svinget med betting-apps’ne. Dog var der klare udmeldinger fra løbsarrangørerne om at der ikke måtte konsumeres mere alkohol end at man var ædru til afgang om 3 timer – hvad der ville finde sted som krævede ædruelighed var en stor gåde for mange og et betydeligt skift fra tidligere events.

Med placering lige ud for målstregen, mærket af stemningen af rigmandsfolket der fejrer varmblod med usandsynlige store flasker rosé, samt de ufattelige høje odds, var det klart at man ikke blot kunne beskue aktiviteterne, men at man også skulle fordybe sig i synden. Inden længe gik bølgerne højt om ‘El Chapo’ var skarp i dag eller om lyskenskaden stadig drillede, eller om ‘Rhubarb Ripple’ kontra ‘Smooth Escape’ kunne tage den hjem på langsiden. Der blev diskuteret hedging-strategier for at kunne sikre at de 40,- ikke forsvandt lige så hurtigt som krikkerne løb forbi.

Løb efter løb gik balancen op og ned og da det var tid til sidste løb var der både vindere og taber blandt logens medlemmer. Et sidste løb kunne dog godt klemmes ind det stod på afgang mod en ny spændende lokation. Start skuddet lyder og 7 heste sendes afsted ud på den lange runde hvortil to sving skal foretages frem for de tidligere løb med kun 1 sving. Dog må ‘Prins Valiant’ have misset den email, for da rytter og muldyr kommer til 2. sving ud for logens boks vælger dyret at fortsætte ligeud og brage direkte igennem den yderst sikre barriere lavet af gammelt nedløbsrør. Rytteren ‘O Wilson’ forsøger at få styr på køretøjet men uden held og må tage den første mulige afkørsel og brage med ansigtet først ned i mulden. Trods rytterne vejer det samme som en stor frokost var det til ingen overraskelse at Hr. Wilson lige skulle have et par minutter til at sunde sig på jorden. Med denne oplevelse i lommen tog drengene videre og lejede en hyrevogn med kurs mod Hellerup havn.

Ved ankomst til Hellerup sejlklub var der lidt forvirring om det stod på sømandsprøve eller anden slags oplæg, men det skulle vise sig at medlemmerne igen skulle hoppe i de lange rør og gøre klar til at møde hinanden i livets ædleste dyst, nemlig sværfægtning. Drengene blev mødt af en norsk musketeer der skulle belære dem om noble sport og hvorledes man ‘støder’ bedst muligt. Efter en kort og uforståelig intro var drengene påklædt i bedste mondering med dørslag på hovedet, blødt svær i hånd, og påklædt i en tynd men uhyggelig varm flyverdragt. Et hurtigt system blev klasket sammen hvortil alle medlemmer ville møde hinanden og kæmpe til bedst ud af fem. Sveden piblede frem og konkurrencegenet kom tydeligt frem i alle medlemmer. Efter de mange kampe stod der en klar vinder (Hr. Ruus) og taber (referent) tilbage. En sidste dyst skulle dog kæmpes da Hr. Hansen smed handsken på banen og udfordrede mesteren til en ‘først-til-15’ kamp. En kamp af bedste kaliber udfoldede sig under tagryggen af Hellerup Fægteklub med skarpe point til begge parter. Dog stod Hr. Hansen tilbage som sejrherre.

Efter at have tabt 4 kilo kropsvæske på 2 timer var det tur til at ramme badet og komme tilbage i festtøjet. En ny hyrevogn blev bestilt og retningen sattes mod Vesterbro for en bid mad. Mindre forvirring udfoldede sig om hvilken restaurant der egentlig var blevet booket, dog endte de alle på Distrikt Tonkin til et godt måltid og velfortjente øl. De lidt blegere knægte kæmpede bravt med chilien, men det stoppede bestemt ikke de gode samtaler henover den gode mad og de endnu bedere øl. Her snakkes der blandt andet om bryllupsplaner i lidt for stor grad efter nogen medlemmers mening. Den lange vinter har gjort noget ved flokken – den værste brunst er forduftet og herrerne er blevet… voksne? Her glimter Hr. Elimanns fravær tydeligt, da en sådan samtale ikke have fået lov til at fortsætte med ham til bords. Som et nyt initiativ skulle der også fremlægges en præsentation af et selvvalgt emne – som først i rækken betagede og berigede Hr. Nielsen medlemmerne med et fascinerende indlæg om svampenes forunderlige verden, hvorledes de kan inficere insekter i bedste “The Last of Us” stil og potentielt hjælpe mennesker med at opnå en højere sindstilstand og lidt kraftigere åbenbaring end hvad frisk luft og yoga kan opfylde.

Med maverne fyldte betales regningen og der drages mod aftenens sidste destination til Lidkoeb’s whiskey lounge. Medlemmerne indfinder sig i de brune gemakker og beundrer de lune rammer med pejs, Chesterfields, og smukke flasker. Der smages på livets eliksir og lumre såvel som dybe samtaler bliver foretaget over hvad der kun kan beskrives som bål i et glas. Nogle af medlemmerne bliver dog hjemsøgt af ‘Suspicious Mind’ – dog må det indses at betting karrieren startede og sluttede på travbanen. En fortrinlig aften afsluttes med klare hoveder og friske kinder og der skal lyde et stort tak til arrangørerne for en forfriskende og anderledes event.