Langt, langt borte ligger Teglskægget. Nærmere bestemt, i udkanten af Valby og otte stenkast fra hvad et normalt fungerende menneske ville kalde det operative område for logen HEMMXIX. Et sted man kun frekventerer som et resultat af kompromisløs planlægning fra arrangementets arrangører og en uovertruffen tilslutning fra logens medlemmer.

Arrangementet startede kl. 17, hvor seks ud af otte mand høj var mødt op til tiden. Logens bødepolitik indtraf minut for minut for Malthe, der kl. 17.09 ankom forvirret, men fast besluttet på at han kun var fire minutter forsinket. 290 danske kroner. Det var dog særligt den hårdtarbejdende Ruus, der fik lejlighed til at smage konsekvenserne af at følge sin kvindelige, svenske chef helt til dørs mod weekenden – en udsat hjemrejse fra nabolandet og et dertil forsinket fly kan gøre selv den mest charmerende fyr i byen ludfattig. Efter en taxatur på tværs af byen til det hinsides Valby blev Ruus kl 17.49 mødt af en bøde på 690 danske kroner og et krav om betaling af manglende kontingentbetaling på 850 danske kroner. Så var logens finanser bragt i orden, og pungen godt foret til dagens event, hvor arrangørerne 24 timer inden starttidspunktet havde smidt en hail mary i håbet om at få ekstra mønt til at finansiere arrangementet. Inflation skulle være årsagen – i priser eller skødesløs planlægning, dét blev medlemmerne dog ikke enige om.

Teglskægget bød på billard i tvivlsom verdensklasse. Kun Mark syntes at kende reglerne (?), men spillet flød til lyden af skålende Tuborg Classics, en skizofren jukebox, og diskussioner om invitationens rettidighed og arrangementets placering. I kølvandet af arrangørernes udlægning af aftenens storslåede planer – et besøg på Bones og en omgang i Big Bowl –    blev enhver debat om området dog affejet.

Bones blev en eksotisk afsondringsrejse for de stakkels sjællandske logemedlemmer, som indtil denne højhellige fredag var blevet forsømt et besøg på Bones. De fristede sig endda til at sige at det smagte af Jylland, hvortil de jyske gutter undredes ret så kraftigt… Omvendt var den jyske delegation hjemmevante.  Jeppe som forhenværende Bones salatpige, de resterende som sultne jyske drenge er bedst. Arrangementet blev opvartet af fnisende, unge tjenere, og omgivet af alt fra et langbord af botox-befængte forstadstøser og søde familier på deres vanlige besøg til all you can eat spareribs og softice. Arrangementet blev kun bedre for en stund, da tjeneren proklamerede at der var fri fadøl for kun 29 kr….. pr. øl, altså. Et anderledes og kreativt fri-bar koncept, som ikke vandt særlig stort indpas hos gruppen. Væskerne flød dog fortsat ned i svælgene, og særligt hos Mark synes øllene at glide fortrinligt gennem systemet – herren var ofte væk for at justere væskebeholdningen, og måske skyldtes det (jf. noter fra arrangementet) at Bones’ toiletter var ”FANTASTISKE” med lækkert country musik.

Om det var tjenernes velvillighed, toiletternes klang, eller det gode selskab, vides ikke, men gruppen ønskede ved lukketidspunkt at blive på restauranten og tage del i medarbejdernes fyraftensøl. Det blev dog udelukket, og delegationen måtte videre – og videre gik gruppen, dog uden Jeppe, som var blevet inspireret af Mark til at prøve de fine omgivelser. Da han endelig kom ud, var restauranten tom, gruppen videre, og døren ud til Valbys stræder låst.  Den kære tjener hjalp ham ud, og slænget kunne efter en disput eller to vedrørende det optimale opholdssted slå sig ned på en tætpakket bodega med dart, en yderst frisk bodegamutter, og 20 shots til ganerne. Igen påpegedes det, at shots smagte af Jylland. (Referenten noterer sig her i en indskudt bemærkning, at gruppen en dag må forvilde sig vest på, så de stakkels sjællandske gutter kan få en bedre forståelse for størstedelen af deres fædreland.) Alkoholen syntes særligt at indsætte sig hos Hr. Lippert, som kanaliserede den gode stemning ud i hele to fuldkropstegninger af Ruus i logens notesbog. En skjult fascination af Ruus indiskutable flotte ydre, eller en forskruet idé om egne kreative talenter?

Efter Lipperts anden tegning af Ruus, røg delegationen mod aftenens sidste stop. Big Bowl. En farverig underverden af bowling, spillemaskiner og et klientel, der bød på et andet persongalleri end de vanlige, kedelige konsulenthabitter fra hverdagen. Der blev hævet mønter, så gruppen kunne udfolde sig i hjørnet med spillemaskiner. Mens nogle gik i konkurrencemode i Tekken og racerspil, forfulgte Malte sin barndomsdrøm om at fange en bamse. Bowleriet nåede derefter sit højdepunkt tidligt, da Casper, Malte og Mark lavede strikes i de første par runder. Kvaliteten var derefter svingende, men intensiteten i centret nåede dog sit højeste, da en gæst i baren krydrede aftenen med at uddele en vaskeægte, syngende lige højre i smasken på en anden Big Bowl-gæst. Stor fornøjelse.

Langsomt ebbede bowleriet ud. Nogle tog videre på Bremen, drak negronis og holdt fanen højt til tidligt på morgenen, mens andre afsluttede aftenen poetisk og stilfærdigt med følgende digt i notesbogen:

”På Bremen er alle de dejlige piger,
fuck fanden i helvede, hvad andre siger!
Lippert gir en drink eller to.

Bare ikke hvis damen er en slatten ko!

… Hvis vi bare når derhen –
Folket falder jo i søvn!
Casper kan!

… HVOR Vil I GERNE HAVE, AT JEG ENDER!?”

(Forfatter ukendt)