HYACINTHEUM ESSENT MMXIX

En forening skabt af venner, hvis vej krydsede i året 2019. 

DE SKJULTE TALENTERS NAT // 5 Nov 2021

Referat fra HEMMXIX’ første officielle event-aften, d. 5. november 2021

 

Det var atter den tid på året, hvor der var bud efter logens ædle medlemmer med en gåde som fyrtårn for aftenens første lokation. Med sindssyge konger og britiske kvindfolk som ledetråde drog vi mod kanten af Frederiksberg og Vesterbro. Startskudet skulle lydes fra ‘Frederik VI’ – En lille grøn perle som ikke gjorde sig for fin til at tage i mod hvem end der havde behov for et måltid og en kop øl. Efterhånden som klokken nærmer sig 17 bliver vi beriget med selskabet af aftenens deltager – dog udebliver et centralt medlem; Hr. Hansen. Beskeder bliver skrevet, opkald bliver forsøgt stillet igennem, dog ingen muskuløs Implement konsulent i syne. I takt med at ventetiden bliver større og større går diskussionen dag også på om logens reglement skulle omskrives at straffe forsinkelser anderledes. Der går dog ikke lang tid før at han kommer racene på sin galante jernhest, hvortil aftenen officielt kan begynde.

Spændingen er til at smage på – Hvilke planer har Hr. Staffenfeldt og Hr. Ruus lagt for aftenens efterfølgende eskapader? Har de medbragte forstykker og gamle t-shirts til formål at beskytte mod en byge af paintballs? Raster fra romkuglespisningskonkurrence? Glimmerstøvet fra en af nattens ‘dansere’? “Pingpong show”? Trods de mange bud var aftens arrangører ikke til at rokke. Der var endda tvivl hvorvidt aftenen overhovedet skulle starte på ‘Frederik VI’ eller om dette blot var et skalkeskjul for en anden lokation. Dog bliver slænget lukket ind og vi finder vores sidepladser tæt på tapningen af de gyldne dråber. Og gyldne dråber kommer der i stride strømme! Hver mand bliver præsenteret solidt med en iskold bamse fra fad og snakken går lystigt. For at lægge en solid bund for aftenens udfoldelser bliver vi også mødt med en kærlig omgang mørbradgryde og kartoffelmos. 

Efter den værste sult og tørst er blevet stillet bliver aftenens første aktivitet præsenteret – Snyd. Aftenens referent skulle besluttes ud fra et terningespil der tester ens listige og taktiske evner. Et terningespil som skribenten af dette referat tydeligvis var absolut idiotisk til.

Aftenens middag sluttes af med et par flere runder af snyd, hvortil regningen betales Hr. Malthe ‘Mate’ Johansen aka. Konfirmanden ifølge den utroligt kække tjener, hvis jokes ikke er værd at nævne i dette skriv. Trods den ‘farverige’ kommentar modtager vores tjener dog alligevel en ekstra skilling, da vi jo trods alt ikke er barbarer. Aftenens deltagere skynder sig ud af etablissementet inden det bliver overrendt af hvad der helt konkret må betegnes som barbarer – Julebrygsslænget.

Logens medlemmer bevæger sig videre ud i nattens mulm og mørke mod hvad der ligeledes må kunne defineres som en af Københavns perler – Café Ludwigsen aka. ‘Ludderen’. Efter at have parkeret diverse transportmidler får boys placeret sig solidt i baren og gør klar til at forsætte indtagelsen af alkohol. Vores allesammens CFO Hr. Johansen sørger for at bestille 7 classic, til at starte ud på. Da øllene kommer frem noteres det dog, at vi havde bestilt dem som flaskeøl og ikke på fad – “Ja, vi bestilte jo flasker, så jeg tænker vi får det til den pris”. Hvorvidt ordet flaske blev nævnt i bestillingen skal ikke kunne siges, men rabat fik vi. Som alkoholen stridt flyder følger snakken trop. Alt fra ‘Rainmaker’s med hurtigkneppersko til guldkorn fra en gammel sømand på luderen; “I ved godt hvordan det lyder når kussehår falder til jorden, ik? Spyt, spyt, spyt”. 

Et par solide runder senere med lidt Ferne blandet ind i (som en hvis CFO nægtede at hælde i snapseskaftet), rippes teltpælene op og slænget begiver sig igen ud på landevejene. Aftenens sidste lokation er noget så højhelligt som Absalon Kirke aka. Folkehuset Absalon. Ved indgangen løftes endelig sløret for aftenens hovedaktivitet og årsagen til de medbragte gamle t-shirts og forstykker – Croquis-modellering i ler! Det skal her nævnes at tre af føljetongens medlemmer var noget ‘stivere’ klædt end resten, så da de endelig begav sig ind i hvad der kun kan beskrives som en af RUCs bastioner, så stak de noget så gevaldigt ud i mængderne. Trods beklædningsmismatch, så var alle medlemmer ovenud spændte på aktiviteten og traskede godmodigt ind Folkehuset. Siden det trods alt var mere end 17 min. siden at svælget var blevet vædet, så sørgede vi hurtigt for at bestille, hvad der må havde været noget nær 28 liter øl. Trods lidt udfordringer med at finde lokalet for aftenens session, så lykkedes det at få fragtet kander og mandfolk op under taget af den gamle kirke og placere sig på første parket med godt udsyn. Og hvilket udsyn det var! Med ler og øl placeret foran os træder ind hvad der kun kan beskrives om GLUTEUS MAXIMUS! Et solidt stykke mand med hestehale, arme som bundgarnspæle og krop som en oprejst kummefryser. Efter at have taget synet til sig går snakken da også ind på fysikken med det klassiske spørgsmål; ‘Hvor meget bænker du?’, hvortil modellen svarer noget der minder om vægten på en Fiat Punto og repetitioner højere en alderen på logens ældste medlem. 

Under selve seancen går det hedt for sig – Leret flyder blidt mellem fingrene og alle får skabt noget der tilnærmelsesvis kan betegnes som menneskeligt. Dog får et logemedlem kreeret noget der forundrer og sættere resten af logens medlemmer til skamme. Hr. Hansen finder i løbet at dette korte event intet mindre end sit livskald – Hans smukke skulptur bliver da også brændt og derved foreviget til fremtidige fortælling. 

Efter afslutning med lidt for meget ler (Hr. Johansen “Jeg skal ikke have mere ler! Det er sgu for meget pille pille”) sadles der op og arrangementet bevæger sig ned i hvad der tidligere var en spisesal, som nu er omdannet til et stort dansegulv. Og her lyder startskudet for Hr. Ruus – Rygtet går på at han lod sig inspirerer af leret, for han danser som aldrig før og fremviser de mest smooth danseevner på hele floor. I takt med at natten går på hæld falder logens medlemmer langsomt fra og begiver sig hjem med fantastiske minder, ler under neglene, og en solid brandert i vente.

Således afsluttedes endnu en yderst fortræffelig aften og nat med logens ædle medlemmer

HYACINTHEUM ESSENT MMXIX

En forening skabt af venner, hvis vej krydsede i år 2019 

DE SKJULTE TALENTERS NAT // 5 Nov 2021

Referat fra HEMMXIX’ første officielle event-aften, d. 5. november 2021

 

Det var atter den tid på året, hvor der var bud efter logens ædle medlemmer med en gåde som fyrtårn for aftenens første lokation. Med sindssyge konger og britiske kvindfolk som ledetråde drog vi mod kanten af Frederiksberg og Vesterbro. Startskudet skulle lydes fra ‘Frederik VI’ – En lille grøn perle som ikke gjorde sig for fin til at tage i mod hvem end der havde behov for et måltid og en kop øl. Efterhånden som klokken nærmer sig 17 bliver vi beriget med selskabet af aftenens deltagere – dog udebliver et centralt medlem; Hr. Hansen. Beskeder bliver skrevet, opkald bliver forsøgt stillet igennem, dog ingen muskuløs Implement konsulent i syne. I takt med at ventetiden bliver større og større går diskussionen da også på om logens reglement skulle omskrives ift. at straffe forsinkelser anderledes. Der går dog ikke lang tid før han kommer racene på sin galante jernhest, hvortil aftenen officielt kan begynde.

Spændingen er til at smage på – Hvilke planer har Hr. Staffeldt og Hr. Ruus lagt for aftenens efterfølgende eskapader? Har de medbragte forstykker og gamle t-shirts til formål at beskytte mod en byge af paintballs? Raster fra romkuglespisningskonkurrence? Glimmerstøvet fra en af nattens ‘dansere’? “Pingpong show”? Trods de mange bud var aftens arrangører ikke til at rokke. Der var endda tvivl hvorvidt aftenen overhovedet skulle starte på ‘Frederik VI’ eller om dette blot var et skalkeskjul for en anden lokation. Dog bliver slænget lukket ind og vi finder vores sidepladser tæt på tapningen af de gyldne dråber. Og gyldne dråber kommer der i stride strømme! Hver mand bliver hurtigt præsenteret for en iskold bamse fra fad og snakken går lystigt. For at lægge en solid bund for aftenens udfoldelser bliver vi også mødt med en kærlig omgang mørbradgryde og kartoffelmos. 

Efter den værste sult og tørst er blevet stillet bliver aftenens første aktivitet præsenteret – Snyd. Aftenens referent skulle besluttes ud fra et terningespil, der tester ens listige og taktiske evner. Et terningespil som skribenten af dette referat tydeligvis var absolut idiotisk til.

Aftenens middag sluttes af med et par flere runder af snyd, hvortil regningen betales af Hr. M. ‘Mate’ Johansen aka. Konfirmanden ifølge den utroligt kække tjener, hvis jokes ikke er værd at nævne i dette skriv. Trods den ‘farverige’ kommentar modtager vores tjener dog alligevel en ekstra skilling, da vi jo trods alt ikke er barbarer. Aftenens deltagere skynder sig ud af etablissementet inden det bliver overrendt af hvad der helt konkret må betegnes som barbarer – Julebrygsslænget.

Logens medlemmer bevæger sig videre ud i nattens mulm og mørke mod hvad der ligeledes må kunne defineres som en af Københavns perler – Café Ludwigsen aka. ‘Ludderen’. Efter at have parkeret diverse transportmidler får boys placeret sig solidt i baren og gør klar til at forsætte indtagelsen af alkohol. Vores allesammens CFO Hr. Johansen sørger for at bestille 7 classic til at starte ud på. Da øllene kommer frem noteres det dog, at vi havde bestilt dem som flaskeøl og ikke på fad – “Ja, vi bestilte jo flasker, så jeg tænker vi får det til den pris”. Hvorvidt ordet flaske blev nævnt i bestillingen skal ikke kunne siges, men rabat fik vi. Som alkoholen stridt flyder følger snakken trop; Alt fra ‘Rainmaker’s med hurtigkneppersko til guldkorn fra en gammel sømand på luderen; “I ved godt hvordan det lyder når kussehår falder til jorden, ik? Spyt, spyt, spyt”. 

Et par solide runder senere med lidt Fernet blandet ind i (som en hvis CFO nægtede at hælde i snapseskaftet), rippes teltpælene op og slænget begiver sig igen ud på landevejene. Aftenens sidste lokation er noget så højhelligt som Absalon Kirke aka. Folkehuset Absalon. Ved indgangen løftes endelig sløret for aftenens hovedaktivitet og årsagen til de medbragte gamle t-shirts og forstykker – Croquis-modellering i ler! Det skal her nævnes at tre af føljetongens medlemmer var noget ‘stivere’ klædt end resten, så da de endelig begav sig ind i hvad der kun kan beskrives som en af RUCs bastioner, så stak de noget så gevaldigt ud i mængderne. Trods beklædningsmismatch, så var alle medlemmer ovenud spændte på aktiviteten og traskede godmodigt ind Folkehuset. Siden det trods alt var mere end 17 min. siden at svælget var blevet vædet, så sørgede vi hurtigt for at bestille, hvad der må havde været noget nær 28 liter øl. Trods lidt udfordringer med at finde lokalet for aftenens session, så lykkedes det at få fragtet kander og mandfolk op under taget af den gamle kirke og placere sig på første parket med godt udsyn. Og hvilket udsyn det var! Med ler og øl placeret foran os træder ind hvad der kun kan beskrives som GLUTEUS MAXIMUS! Et solidt stykke mand med hestehale, arme som bundgarnspæle og krop som en oprejst kummefryser. Efter at have taget synet til sig går snakken da også ind på fysikken med det klassiske spørgsmål; ‘Hvor meget bænker du?’, hvortil modellen svarer noget der minder om vægten på en Fiat Punto og repetitioner højere en alderen på referentens mor

Under selve seancen går det hedt for sig – Leret flyder blidt mellem fingrene og alle får skabt noget der tilnærmelsesvis ligner modellens legeme (nogle mere bogstaveligt end andre) Dog får et logemedlem kreeret noget der forundrer og sættere resten af logens medlemmer til skamme. Hr. Hansen finder i løbet at dette korte event intet mindre end sit livskald – Hans smukke skulptur bliver da også brændt og derved foreviget til fremtidige fortælling. 

Efter afslutning med lidt for meget ler (Hr. Johansen “Jeg skal ikke have mere ler! Det er sgu for meget pille pille”) sadles der op og arrangementet bevæger sig ned i hvad der tidligere var en spisesal, som nu er omdannet til et stort dansegulv. Og her lyder startskudet for Hr. Ruus – Rygtet går på at han lod sig inspirerer af leret, for han danser som aldrig før og fremviser de mest glatteste danseevner på hele floor. I takt med at natten går på hæld falder logens medlemmer langsomt fra og begiver sig hjem med fantastiske minder, ler under neglene, og en solid brandert i vente.

Således afsluttedes endnu en yderst fortræffelig aften og nat med logens ædle medlemmer