Referat fra HEMMXIX’ første officielle event-dag, d. 5. juni 2021

Op til denne begivenhed var der udskiftning i arrangørerne, som i sit udgangspunkt var besluttet til at være K. Lippert og M. Elimann. Sidstnævnte måtte dog erkende, at kalenderen i ugerne op til var for presset, hvorfor Jeppe Tranekær tiltrådte som hans vikar. Sammen fik Jeppe T. og K. Lippert kreeret et fuldendt dagsprogram som både indebar rigeligt med bajere, lækre serveringer, skarpe til siden, galoperende god underholdning og masser af tid til at slikke sol. 

Vi startede dagen ved at mødes foran Lars Seiers soveværelse – aka. Gulddrengs hjemmebane. Fra starten fik CFO svunget taktstokken ved at bede både Gustav og Ruus om at betale de manglende kontingentindbetalinger (G. Hansen havde to udestående og M. Ruus én). I den forbindelse blev det foreslået, at man burde tilføje en bødestraf for manglende betaling – dette vil blive drøftet ved næstkommende generalforsamling. Vi fik derefter dessiner på, at vi skulle downloade appen ’Actionbound’. Denne app guidede og drev herefter dagens begivenheder, smart træk fra arrangørerne og en sjov gimmick til at styre løjerne. Første pejlemærke var et hotel ca. 500 meter væk, og her herskede ingen tvivl om at Gammel Strand måtte være mødestedet – vi drev derover og allerede ved først ankomststed var der allerede røget et par kolde bajere ned hos flere af medlemmerne (M. Ruus måtte endda klare delpart af F. Staffeldt’s øl, da han havde en eksamen at fokusere på ugen efter). 

Herefter gik turen mod Borgen, hvor opgaven lød, at vi skulle finde en hest, der havde gemt sig. På denne dag var det en meget tom Christiansborg Ridebane og slotsplads. Ikke desto mindre, blev der kigget i alle højder og M. Elimann valgte endda at skyde hovedet fluks gennem en hæk – hvilket dog viste sig at være smartere end det just så ud. En flot kæphest gemte sig derinde. Nu skulle kampformen testes af – både i forhold til hvor hurtigt man kunne sluge en øl, hvor stærkt man kunne dreje ti gange rundt om sig selv og hvor stærkt man afslutningsvis kunne tage ¼ af ridebane i et friskt trav på hesten. Der blev most derudaf fra alle mand, men her måtte vi alle kapitulere for den gamle kajakpolo-champion G. Hansen, der trak sig succesfuldt ud af kampen – men med kun millisekunder foran M. Ruus.

De stuetempererede øldåser trængte nu til at blive erstattet med nogle cold ones til ganen. Så vi rykkede mod gl. strand, hvor der blev taget en velfortjent pause og C. Hansen fik mulighed for at joine gruppen (200kr i bøde for sen ankomst). Men for at blive indlemmet i gruppen, skulle han naturligvis også kastes til hest. Det gik ikke bedre end at manden – til trods for sin veltrimmede crossfit krop – måtte se sig slået af en bænk, der stod i vejen for at hop og han ødelagde derfor sit skinneben, til stor fornøjelse for de mange cafégæster med front mod os og kanalen. 

Det var tegn nok på, at vi måtte videre og så blev der hældt rigeligt med sprut på igen inden vi rykkede in på Restaurant Kronborg etablissement. Her blev der budt på overvældende mængder peberrodssnaps (IKKE noget for CFO, M. Johansen), store dejlige fadbamser, godt gammeldags højtbelagte og alt sammen styret af en aldeles hyggelig tjenerinde der viste præcis hvad d’herrer skulle kaste sig over. Det blev dog af flere noteret, at den gæve vestjyde M. Johansen bestiller aaalt for lidt mad til en fuldvoksen mand. Men der er umådeligt højt humør på stedet her, og det er en given mulighed for alle til lige at vende verdenssituationen hele vejen rundt. 

Godt snalrede men med kæmpehøjt humør kaster vi også videre mod den næste beværtning, som lander på at blive UUUUUUUUUUN MERCATO – F. Staffeldt forlader her selskabet. En god gammel kending for alle mand og snart et stamsted for HEMMXIX, der som altid er et fremragende valg på solrige dage med udendørs servering og iskolde store fadbamser. Der bliver hældt godt på, M. Ruus vælger endda at markere hyggen med en elegant tale til folk – dog en tale, som må afbrydes midtvejs af tjenerne, der beder ham dæmpe sig, da det er en anelse for højlydt for de andre gæster… Anført af Casper Hansen og Kristoffer Lippert bliver der arrangeret, at et tilstødende bord med søde begejstrede kvinder kan joine vores. Vi får derfor hurtigt etableret et langbord på tværs af restaurantens udeområde hvilket bestemt kun gør stemningen endnu bedre. Det er med blokbogstaver blevet noteret, at Instagram burde forbydes i løbet af dagen – billeder må gerne tages, men det tog over for bl.a. Casper Hansen. Herudover, er det ligeledes markeret med store versaler i notesbogen, at M. Ruus skal droppe at slå bordet.

Til sidst på aftenen rykker hele banden ind på Magasasa Dim Sum & Cocktails, der dannede rammerne for aftenens mest iøjnefaldende kontroverser. Fra første minut var der stor apati og modstand for konceptet fra den gode M. Elimann, der har noteret, at ”VI IKKE SKAL SPISE KINESER IGEN. DER ER SGU FOR LANGT TIL KINA”. Maden var klasse, men der var lidt kaos i køkkenet over hvad vi havde bestilt, hvor meget vi havde bestilt og hvornår vi havde bestilt det. Der var blandt andet lidt bøvl med langtidslevering på fadbamserne til stor utilfredshed for den store frontløber på klagerne. Men der blev prøvet en masse nye serveringer, vi blev overfaldt med dumplings og spicy drinks skabte geniale udtryk og god energi. Til slutteligt nåede en del af banden at hoppe over i den grønne kødby. Mark kom lidt senere da han lige ville have sin mening tydeliggjort hos den kinesiske beværtning, og det blev da også til, at M. Elimann fik sig en flaske bobler, som kunne kickstarte festen på den nyanlagte feststræde i kødbyen.